Kontorfællesskab København

Har du brug for en struktureret hverdag med skønne kollegaer og en rigtig god placering –  Så er et kontorfællesskab i København  helt sikkert noget for dig – her kan du se mere om ”Kontoret Vestergade 16”, som kunne være et oplagt bud.

Kontoret Vestergade 16, også kaldet KV16, ligger midt i Indre København, kun 200 m fra Rådhuspladsen og Strøget lige rundt om hjørnet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men KV16 tilbyder en billig kontorplads på én af Københavns mest eksklusive adresser – se vores priser her.

Her lægges vægt på, at arbejdspladsen er et sted du glæder dig til at møde ind hver dag, og næsten ikke har lyst til at forlade igen om eftermiddagen. Det sociale miljø og mulighederne for at integrere med andre iværksættere er også en stor del af dagligdagen på KV16.

Desuden er de rette forhold tilstede, hvis du ønsker at udstråle professionalisme overfor dine kunder bl.a. med en fin adresse og flotte mødelokaler. Læs mere om KV16s fællesskab og faciliteter m.m.

I følgende guide kan du læse mere, om hvad kontorfællesskab København er, samt om de faciliteter, som oftest er inkluderet i prisen. Du vil blive guidet igennem forskellen på et kontorhotel og et kontorfællesskab. Hvis du er i tvivl om, hvilken  type kontor du har brug for, så se længere nede for kort introduktion.

Nogle af nøgleordene du vil blive præsenteret for er sparring, placering og socialt miljø.

Sparring giver dig bl.a. mulighed for at diskuterer nogle af de kritiske beslutninger du kommer til at stå overfor, med ligesindede iværksættere, som har oplevet lignende situationer Mulighederne for sparring med andre iværksættere er også en god måde at udvikle sin forretning på. Dit netværk bliver udvidet og du kan møde nye potentielle kunder, samt forretningsforbindelser. Hos KV16 er der på nuværende tidspunkt 15 forskellige virksomheder, som arbejder indenfor så forskellige ting som; IT startups, grafisk design, fotografi, UX, ingeniør og marketing. Disse gør brug af hinandens ekspertise, og benytter hinandens service.

kontorfaelesskab-sparring-min2-min

En central placering er også vigtig for mange virksomheder. Det er et plus på visitkortet, samtidig med at du er tæt på mange af dine kunder. Det får din virksomhed til at fremstå mere professionel, hvilket i sidste ende kan give dig flere kunder.

Det sociale element er ofte grunden til at iværksættere søger mod kontorfællesskaber, altså det at få nogle flere kollegaer. Dette er vigtigt også selvom I er nogle stykker i dit firma. Mange iværksættere oplever, at fritid og arbejdstid hurtigt kan flyde sammen, hvilket er højest uhensigtsmæssigt.

Hvis man arbejder hjemmefra, kan hverdagen også blive ensom og mindre inspirerende. Ved etablering af arbejdspladsen fra privat adresse fremstår virksomheden heller ikke lige så professionel udadtil overfor kunder.

Den klassiske iværksætterhistorie

Mange iværksættere starter oftest samme sted. Nemlig ved at identificere et problem og finde på en problemløsning. Ideen ses efterfølgende at være så interessant at den realiseres. Den første del af arbejdet med idéen foregår oftest hjemme. Opstart i garagen er for mange en del af iværksætterlivet. Mange succesrige store firmaer, som f.eks. fx Apple, Google, Disney startede hjemme i garagen (Kilde).

Under opstarten af det nye firma kan det være svært at skelne imellem arbejde og fritid, især når man sidder derhjemme og drømmer om millionerne, som på et tidspunkt gerne skulle rulle ind på bankkontoen.

Dette kan medføre mangel på en struktureret hverdag og daglig integration med andre mennesker. Men siden firmaet er i opstartsfasen, og ofte ikke giver overskud, eller overhovedet har en reel omsætning, virker det måske overvældende at skulle tage ansvaret for et helt lejemål. Løsningen på dette kan være at leje et enkelt kontor, eller blot en eller flere pladser hos et kontorfællesskab.

Hvad er et kontorfællesskab?

Et kontorfællesskab består af flere mindre virksomheder, som går sammen om et lejemål, eller et firma der udlejer åbne kontorlandskaber og private kontorer til andre mindre virksomheder.

Fællesområderne, samt det at flere virksomheder er samlet på samme adresse, giver mulighed for sociale arrangementer med ligesindede iværksættere, samt at skabe samarbejde på tværs af brancher og udvide sit professionelle netværk.

Som en del af et kontorfællesskab er hver enkelt lejer med til at opretholde et godt sammenhold, og ofte har lejerne mulighed for indflydelse, hvis noget ønskes ændret eller forbedret.

Sociale arrangementer

Som ordet kontorfællesskab antyder, er der stort fokus på social omgang med de andre lejere. Sociale arrangementer hjælper til at opretholde en god stemning på arbejdspladsen.  De sociale aktiviteter leder til en mere personlig relation med de andre lejere, uden det behøver at være arbejdsrelateret. Dermed fjernes den mindre personlige betegnelse “de andre lejere” og alle bliver kollegaer, eller venner. Hvert fællesskabskontor har sin måde at skabe sociale relationer på. Nogle afholder julefrokoster, sommerfester, eller almindelig fredagshygge efter en afsluttet arbejdsuge med for eksempelvis bordfodbold, bordtennis og øl.

Professionelt netværk

I et kontorfællesskab forekommer det ofte at firmaerne, arbejder i flere forskellige brancher, og kan derved bidrage med forskellig ekspertise og erfaringer. Derfor er det en mulighed at hente inspiration og hjælp fra sine medbeboere, når man har spørgsmål og udfordringer, som ligger uden for sit primære domain. Har man fx. stirret sig blind på noget kan kollegaerne nemt fungere som sparringspartnere. Hos KV16 deler vi tanker og idéer og tager ved lære af hinandens erfaringer. Erfaringer fra dygtige kollegaer kan i sidste ende hjælpe med at videreudvikle dit firma, på samme måde som hvis du fik en gruppe dyre konsulenter ind over.

Udgifter

Den økonomiske fordel er også tydelig, da den månedlige udgift holdes nede ved leje af et privat kontor i et kontorfællesskab, fremfor leje af en hel afdeling eller kontorbygning. Foruden kan den normale bindingsperiode ved leje af et helt kontor virke risikabelt for et firma i sin opstartsfase. Hvem ved, hvordan det går for firmaet om 5 måneder? Denne bekymring eksisterer kun i begrænset omfang, når man benytter sig af et kontorfælleskab, hvor  bindingsperioden kun er  3 måneder, og man betaler månedsvis. Det gør det nemmere at komme ud af, hvis firmaet fx skulle få brug for et større eller andet slags kontor, eller måske bliver nødt til at minimere udgifterne i en periode.

Faciliteter og pris

Konceptet bag kontorfællesskaber eller kontorhoteller er, at alt det nødvendige for at drive forretning er tilstede under fleksible behov og vilkår.

De fleste steder har de almindelige nødvendigheder inkluderet, så som; varme, el, rengøring og internet. Andre almindelige faciliteter kan fx være; højhastigheds fibernet, køkken eller kantine, mødelokaler, printermuligheder, gratis kaffe og adgang 24/7.

Nogen steder kan det i øvrigt vælges, om kontoret skal være møbleret eller umøbleret.

Der er også kontorfællesskaber hvor man kun betaler husleje, og alle andre servicer afregnes efter forbrug som Fx brug af mødelokaler, printere, kaffe, osv.

Prisen vil variere, alt efter hvad huslejen inkluderer, og især kontorets beliggenhed. Typisk er et kontorfællesskab i København K dyrere end fx et kontorfællesskab på Nørrebro eller Vesterbro.

Forskel og ligheder på et kontorhotel og et kontorfællesskab?

Der er mange ligheder mellem et kontorhotel og et kontorfællesskab. Men den største forskel er prisen.

Da kontorhoteller ofte har ansat en eller flere medarbejdere til fx at servicere i receptionen, og planlægge sociale aktiviteter m.m., er prisen oftest markant højere, sammenlignet med prisen i et fællesskabskontor.

I et kontorfællesskab bidrager alle lejerne til fællesskabet. Der er ofte heller ikke en decideret reception, da det styres af firmaerne selv.

Eget kontor, Kontorplads eller flex-plads  

Hvad end man vælger, et kontorhotel eller kontorfællesskab, er der mange muligheder og hvert eneste firma har forskellige behov.

Nogen har enkeltmands-virksomhed, andre har partnere eller flere ansatte. Det har også noget at sige, om man er ude i byen til møder det meste af tiden, eller om man primært sidder foran sin skærm og holder sine møder på kontoret.

Det kontorfællesskaberne typisk tilbyder er privatkontorer,  faste pladser og flex-pladser. Se hvad KV16 tilbyder hér.

Privatkontorerne er oftest henvendt til de lidt mere etablerede virksomheder.  Der vil typisk være flere valgmuligheder i forhold til kontorstørrelse alt efter, hvor mange ansatte firmaet består af, og hvad økonomien er til.

Dernæst er der de faste pladser, som er oplagt til enkelmandsvirksomheder med meget kontortid.

Til sidst findes der flex-pladser, som er en perfekt løsning til dem, som ofte er på farten, men stadig har brug for en fast base for virksomheden samt jævnlig adgang til mødefaciliteter.

Nogle kontorfællesskaber tilbyder deltidskontorer og dagskontorer. Deltidskontorer kan lejes et bestemt antal dage om måneden eller ubegrænset. Hvor dagskontorer kan lejes på timebasis.

De forskellige slags kontorfællesskaber

Udover de forskellige typer af pladser og privatkontorer hver enkelt tilbyder, er mange af kontorfællesskaberne opdelt efter, hvilke brancher iværksætterne beskæftiger sig med.

Her kan nævnes kontorfællesskaber med fokus på et godt miljø for Tech start-ups. Der findes også kontorfællesskaber med rammer tilpasset designere og kunstneriske iværksættere.

Det kan være dyrt at skaffe det nødvendige udstyr i opstartsfasen, inden en større omsætning er skabt. Derfor findes der også kontorer for de kreative musikere eller fotografer. Her består en kontorplads af et studie med det nødvendige udstyr til produktion af lyd eller fotooptagelser, i stedet for et standard skrivebord med tilhørende kontorstol og aflåselige skuffedarier.

Selvom det er et kontor for folk arbejdende indenfor den kreative branche, tilbydes ligesom andre udlejere med mere almindelige kontorpladser, både en fast leje og endagsleje. Derudover findes der kontorfællesskaber med godt udgangspunkt for freelancere, specialeskrivere, sociale-, kulturelle- og miljøinitiativer.

Fælleskontorer før i tiden

Tilbage i 1920’erne og 1930’erne begyndte idéen om fælleskontorer igennem studiet Hawthorne. Undersøgelsen skulle oplyse om sociale forhold spiller en rolle i forhold til arbejdslivet. Senere hen i 1971 skrev IBM en artikel om, hvordan de skabte arbejdspladser, hvor medarbejdere havde mulighed for at interagere mere med hinanden end bare i frokostpausen. De fjernede væggene, og oprettede fælles arbejdspladser omkring store runde borde i stedet for enkelmandsborde. IBM’s ønske var at øge kommunikationen i en af deres produktafdelinger. Efterfølgende lavede The Barbarian Group en undersøgelse, lidt efter samme princip, med at erstatte enkelte skriveborde med et langbord med plads til 175 personer uden faste pladser. Ønsker du at vide mere om hvordan de tidlige undersøgelser og studier foregik, se mere her.

Selvom fælleskontorer og undersøgelser foregik så tidligt blev konceptet først rigtigt introduceret i 1980’erne og 90’erne.

Der er igennem 1980’erne og 90’erne optakt til det, vi i dag kender som et kontorfællesskab. Et af de første officielle steder der opretter et fysisk kontorfællesskab, er 42 West 24 i New York City i 1999. For mere information om optakten til det første kontorfællesskab læs videre her.

Efterfølgende har det udbredt sig til resten af verden og bliver brugt flittigt – især af iværksættere.

Et Kontorfællesskab i København er et godt valg, hvis man ønsker god placering for sin virksomhed til en rimelig pris, og samtidig gerne vil have sparringspartnere og udvide sit professionelle netværk – se mere om Kontoret Vestergade 16.